Hvad er en komité?

Hovedparten af aktiviteten i JCI finder sted i mindre arbejdsgrupper, der i JCI kaldes projekter eller komiteer. En komité er det forum, hvor erfaringsudveksling, ledertræning og aktiviteter gennemføres. For at alle kan få optimalt udbytte af medlemskabet, tilstræber JCI Århus, at medlemmer bredt repræsenterer erhvervslivet med en rimelig balance mellem den private og offentlige sektor.
 
Selve komitéarbejdet er vanskeligt at opstille normer for, idet det er individuelt fra komite til komite. Stor aktivitet, entusiasme og godt humør er naturligvis væsentlige ingredienser i komitearbejdet.
 
Udover de faste komitéer opstår der ofte ad hoc komiteer, som er udsprunget af en god idé. For eksempel kan det være en komité, der skal skabe penge til afdelingen (moneymaking), eller interne komiteer til fremme for afdelingens egne interesser, eller eksterne komiteer til fremme for andre afdelinger samt komiteer af enhver art til fremme for det omkringliggende samfund.
 
Det er kun fantasien, der sætter grænser for komiteernes arbejdsområde og indhold.

Har du lyst til at komme med til et af komitémøderne som gæst, så send en mail til Aarhus@jci.dk

JCI komitéer ruster din faglighed og samarbejdsevne

- Komitéarbejdet i JCI har i høj grad rustet mig fagligt, og den viden og erfaring jeg har fået herigennem kan jeg bruge direkte i mit professionelle arbejde. Desuden er det en meget lærerig proces at samarbejde med andre frivillige JCI medlemmer og styre mod et fælles mål. Det er der kommet mange konstruktive diskusioner og gode resultater ud af. 

Rikke Schak Toustrup-Jensen, medlem af JCI Århus.



Bestyrelsen 2008
Bestyrelsen 2007
Komitéer 2007
Bestyrelsen 2006
Komitéer 2006
Storytelling om faglig inspiration