Hovedomdrejningspunktet for JCI Århus er de månedlige afdelingsmøder, hvor medlemmerne mødes til et foredrag, kursus, virksomhedsbesøg eller anden aktivitet af mere social karakter. MØK komiteen er ansvarlig for at arrangere og markedsføre disse møder, og under afviklingen af møderne at stå for mødeledelsen.
I 2007 bliver komitéens anvarsområder: • Udarbejdelse af mødekalender for 2007
• Budget for afdelingsmøderne
• Opkrævning af medlemsbetaling/Registrering af fremmøde
• Faglige arrangementer / netværk
• Virksomhedsspil / Den Gyldne Mikrofon
MØK komitéens strategi for 2007:
Afdelingsmøderne for JCI Århus skal skabe begejstring og bidrage til personlig og faglig udvikling hos medlemmerne, samtidig med at der skal være tid og plads til social og fagligt netværk, således at alle får et positivt udbytte fra hvert eneste afdelingsmøde:
• Det overordnede tema for 2007 bliver Netværk og Personlig Udvikling
• Datoer for afdelingsmøder ligges ind i afdelingens kalender i Groupcare
• Mødeindkaldelser med til/framelding udsendes i god tid inden det enkelte afdelingsmøde
• Afdelingsmøder skal give de enkelte medlemmer værktøjer til udvikling
• Indlæge præsentationer ved medlemmer som fast punkt på afdelingsmøder
Kunne du tænke dig at være med i MØK komitéen? Skriv til afdelingsformand Kenneth Wiking på kenneth.wiking@jci.dk