 |
 |
Lederuddannelse:
Uddannelsen består af 7 moduler, som forløber over et år. Imellem de forskellige moduler arbejder kursisterne med personlige handlingsplaner, jobrelaterede handlingsplaner samt mødes med de andre kursister for at rådgive og coache hinanden. Kurserne bliver afholdt af meget velkvalificerede undervisere fra JCI samt eksterne samarbejdspartnere.
Mere om uddannelsestilbuddene www.jci.dk |
 |
JCI udvikler dig personligt og fagligt
- Som formand for en JCI afdeling bliver du godt rustet til at møde udfordringer. Formandskabet starter med kurset LEAD (Local Leaders Training). LEAD er et af de bedste kurser jeg været på, og det har givet mig en masse personlig udvikling og en masse gode værktøjer til at kunne klare mit år som formand.
Kenneth Wiking, Formand JCI Århus.
|
Akademier:
JCI tilbyder en række nationale og internationale akademier. Akademierne er JCIs interne ledertræning. Disse afholdes rundt om i Europa med forskelligt indhold og varighed.
Det Danske Akademi giver mulighed for at udvikle dig personligt, forbedre dine lederevner samt klarlægge dine planer. Det handler om at skabe helhjertet ledelse.
Det Nordiske Akademi udvikler dine lederevner i samråd med en række af dine nordiske kollegaer.
Det Europæiske Akademi har til formål at øge forståelsen mellem kommende ledere fra forskellige lande ved at skabe et forum for erfaringsudveksling.
|
Seminarer:
De enkelte JCI afdelinger tilbyder løbende en lang række faglige seminarer, som afholdes af kompetente trænere og professionelle konsulenter og rådgivere. Emnerne spænder lige fra personlig udvikling til faglige erhvervsseminarer. Seminarerne foregår på både lokalt, regionalt og nationalt niveau. Seminarernes målgruppe er både medlemmer af JCI og erhvervslivet. Der er tale om professionelle seminarer som afholdes af kompetente trænere. Det kan enten være personer som har tilknytning til Junior Chamber International eller som hyres specielt til lejligheden |
Kurser:
Instruktøruddannelsen PRIME & EXCEL sigter mod både personlig og faglig udvikling.
PRIME er første del af uddannelsen. Det er et modulopbygget kursus, som strækker sig over et 2½ dages intensivt program. Kurset giver deltagerne kendskab til coaching, og sætter dem i stand til at undervise eller træne andre.
EXCEL er en 3 dages overbygning til Prime, hvor man går dybere i tingene og sigter mod, at deltagerne selv skal kunne udvikle og afholde kurser. Kundskaberne du får her er en styrke også i din professionelle karriere.
|
|
|
|  |
|