 |
 |
JCI på verdensplan:
JCI er kendt og anerkendt som en verdensomspændende lederudviklingsorganisation, der giver dynamiske mennesker mulighed for personlig udvikling og forbedring af erhvervsmæssig kompetence i et aktivt samspil med andre. JCI er repræsenteret I over 100 lande og har mere end 6000 lokale afdelinger med samlet ca. 300.000 medlemmer. På verdensplan har JCI mulighed for at gøre sin indflydelse gældende gennem bl.a. en rådgivende status i ECOSOC – FN´s økonomiske og sociale råd. Organisationens målsætning er, at udvikle den enkeltes evner og stimulere yngre lederes fælles indsats for at forbedre menneskers økonomiske, sociale og intellektuelle liv. Det sker bl.a. gennem træningsprogrammer, individuel ledertræning og projektorienterede programmer, der alle har til formål at udvikle den enkelte, samt fremme forståelse og samarbejde. Den øverste ledelse på verdensplan består af verdenspræsidenten, 4 næstformænd og 17 viceformænd, der hver dækker et mindre geografisk område. Derudover består verdensledelsen af en generalsekretær, en kasserer og en juridisk rådgiver, der alle udpeges af verdenspræsidenten. Valg til den øverste ledelse sker årligt på verdenskongressen. I 2006 er verdenspræsidenten for første gang i historien dansker: Lars Hajslund. Mere om JCI International: www.jci.cc Mere om JCI Verdenspræsident Lars Hajslund: www.friendsoflars.dk
|
|
|
|  |
|